Vi får altid at vide, at det er vigtigt at leve i nuet og huske at nyde det øjeblik, vi befinder os i. Mange mennesker lever efter filosofien at leve i nuet, men i nogle få tilfælde kan det faktisk være enormt vigtigt at tage stilling til ting, som forhåbentlig først er langt ude i fremtiden. Også selvom det kan være angstprovokerende og grænseoverskridende at tage stilling til. Særligt når man har børn, kan det være skræmmende at tænke på, at du en dag ikke kan være der for dem mere. Hvis du sørger for at tage stilling til fremtiden, kan du være med til at sikre, at din familie kommer til at have det godt, også den dag du ikke er her mere.

Hvorfor skal jeg lave et testamente?

Et testamente er den eneste måde du virkelig kan sikre, at din familie får det, du ønsker de skal have, når du ikke er her mere. Det er vigtigt at få lavet et testamente, også selvom det kan være ubehageligt at tænke på. Hvis du ikke har lavet et testamente, har du nemlig ingen medbestemmelse over, hvem der skal arve dine ting og din formue. Hvis du skal til at lave et testamente, som kan sikre din families fremtid, er der en ting du skal tage stilling til: ønsker du at lave det meste af det selv, eller vil du helst have hjælp til det? Det kan være svært at tage stilling til elementerne i et testamente, hvis man ikke har juridisk erfaring, og derfor kan det være en god idé at få hjælp af en advokat.

Hvad nu, hvis jeg ikke laver et?

Hvis du ikke laver et testamente, kan det desværre komme til at gå ud over dine nærmeste. Tiden efter du er gået bort, kommer til at være en rigtig hård tid for din familie, og derfor ønsker du ikke at sætte dem i ubehagelige situationer. Når en person går bort, og vedkommende ikke har sørget for at lave et testamente, er der ikke noget dokument på, hvem der skal arve hvad. Dette kan let skabe splid og konflikter i en familie, også selvom man altid tænker det bedste om sin egen familie. Følsomme situationer kan indimellem få det værste frem i folk, og dette kan du undgå, ved at oprette et testamente.

Jeg vil gerne oprette et testamente – hvad nu?

Hvis du har besluttet dig for at få lavet et testamente, anbefales det at lave det i samarbejde med en advokat. En advokat har styr på alt det juridiske, og derfor kan de guide og vejlede dig i, hvordan du skal gribe hele situationen an. Hvis du får hjælp til at lave testamentet, kan du være sikker på, at din familie får det godt i fremtiden, selv når du ikke kan passe på dem mere. Læs mere her, hvis du vil have professionel hjælp til dit testamente.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here