Det er vigtigt, at dit barn vælger den rigtige uddannelse. Det er trods alt uddannelsen, der er med til at bestemme, hvordan resten af dit barns liv kommer til at forløbe – og især hvor høj livskvalitet, de får. Her får du et par gode råd til, hvordan du kan være med til at vejlede dit barn i forhold til uddannelse.

Vælg ikke for dit barn, men lær det at vælge selv

Dét at kunne træffe et valg er en kompetence, der kan sidestilles med evnen til at læse, skrive og regne. Derfor er det vigtigt, at du ikke vælger på dit barns vegne, men lærer det at træffe sine egne valg. Tillad dit barn at udforske, og tal med dit barn omkring, hvilke ønsker han eller hun har til sin fremtid.

Vær åben overfor dit barns drømme

Du har garanteret en forståelse af, hvordan verden fungerer. Det er dog ikke sikkert, at dit barn har eller vil komme til at få den samme forståelse, og det er derfor vigtigt, at du ikke trækker din holdning ned over hovedet på dit barn, men i stedet opfordrer det til at træffe sine egne beslutninger, omkring hvordan verden hænger sammen. Vær åben, og opfordr dit barn til det samme.

Undersøg uddannelsesmulighederne

Uddannelsessystemet har ændret sig meget, siden dengang du var ung og stod overfor de samme udfordringer. Derfor bliver du nødt til aktivt at opsøge de forskellige uddannelsesmuligheder, der ligger for fødderne af dit barn. Kun hvis du kender dem, kan du hjælpe med at træffe den rigtige beslutning.

Du kan blandt andet læse denne uddannelsesguide, hvis du gerne vil vide mere om, hvilke valg dit barn har. Du kan eventuelt give dit barn linket, så han eller hun selv har mulighed for at sætte sig ind i emnet – uden at skulle kontakte en studievejleder. Nogle gange er det bedst selv at udforske sine muligheder.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here