De fleste af os ved naturligvis godt, at skimmelsvamp er farligt, og at det er noget man skal undgå. Der er dog også mange, der ikke er klar over, hvor skadeligt det faktisk kan være og hvordan man holder øje med det, og ikke mindst hvad det er der forårsager det.

Mange børneværelser er desværre mere udsat end andre værelser, hvilket naturligvis er problematisk, da børn er endnu mere udsatte i forhold til at blive ramt, og kan blive ramt hårdere end os voksne. Vi gør meget ud af at indrette børneværelser, vi maler væggene og der kommer ofte nyt legetøj ind. Det er dog ikke ting der er godt for indeklimaet.

Det altoverskyggende problem, uanset om der er tale om børneværelser eller husets andre værelser, er at ventilationen er for dårlig. Der kommer ganske enkelt ikke nok nyt frisk luft ind, fordi man ikke får luftet godt nok ud dagligt. Udover at det er gode forhold for skimmelsvamp med “gammel luft”, så er det dårligt for børnenes helbred. Hvis der ikke er nok ventilation og frisk luft, bliver CO2 niveauet for højt og børnene kan blive trættere og og så svækket deres koncentration.

Pas på skimmelsvampen

Endnu værre bliver det naturligvis, hvis der kommer skimmelsvamp på grund af fugt og lignende. Har man mistanke om skimmelsvamp bør man altid få det tjekket. Det kan være en særdeles bekostelig affære at slippe af med det. Det er i som så mange andre tilfælde billigere at forebygge end at behandle.

Den bedste og nemmeste løsning er, at man husker at lufte ud. Man bør gøre dette to gange dagligt, morgen og aften. Der skal desuden være gennemtræk, så der bliver godt luftet ud, og det er altså ikke nok bare lige at åbne vinduet et par minutter.

Det bedste er dog, at man udover at lufte ud også har ventilation i rummet. I nyere vinduer er der ofte indbyggede ventiler der lufter ud, og disse bør være åbne året rundt. har man ikke dette bør man dog i alle tilfælde sørge for at lufte godt og grundigt ud.

Mange er gode til at gøre det om sommeren, men undgår det lidt, når det er koldt udenfor – og dette er en stor fejl, da fugten især trives, når der er store temperaturforskelle ude og inde.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here