Der er mange overvejelser vi som forældre skal igennem før vi kan skride til at indkøbe en telefon til vores børn, i langt de fleste tilfælde har børnene også selv en klar mening om hvad de synes er det rigtige, men det er ikke sikkert ungerne har taget alle forhold i betragtning.

De vigtigste overvejelser

En af de vigtigste ting er, at de mobiler, du overvejer, grundlæggende har lav mobilstråling, både WHO og en lang række lokale sundhedsmyndigheder verden over fraråder generelt at børn unødigt udsættes for mobilstråling.

Af andre hensyn du kan tage – så bør prisen ikke være for høj, det er nemlig sådan at ungerne kommer til at smide telefonen væk, de kan glemme den et sted, eller de kan komme til at ødelægge den under almindelig omgang med andre, men den skal ikke mindst have et godt batteri der kan holde til mange timers brug dagligt. Har du brug for flere gode råd? Læs dette ekspertcitat:

“De bedste mobiltelefoner til børn. Hvorfor tillade at Facebook, Instagram, TIK TOK og 100Vis af andre sociale medier, skal snage i dit barns adfærd på internettet. Vi anbefaler at børn bør have konventionelle telefoner (uden internet) eller smartphones hvor privacy indstilinger kan skærme barnet 100 procent”, Steen Jørgensen, Mobilpriser.dk.

Derfor bør telefonerne også kunne give forældrene kontrol over at styre indstillingerne på telefonen, der kan styre barnets færden på nettet, det gælder naturligvis også for muligheder for interaktion og tjenester der koster penge. Alt dette bør du overveje, når du vil finde den bedste mobiltelefon til børn.

Jamen hvad er så den bedste telefon til dit barn?

Jamen der er mange muligheder, og den mest betydelige variable er nok barnets alder, hvor du skal finde noget der er alderssvarende, det må ikke blive for simpelt så barnets udvikling allerede er løbet fra den model, men det må heller ikke være for kompliceret, så barnet slet ikke kan finde rundt i det, og du heller ikke kan bevare overblikket.

Men hvis det er den allerførste telefon, så kan der være noget ræson i at du lige tager en fornuftssnak med barnet om rammerne for brugen, der indeholder en udførlig vejledning både i brugen af den, og de stedet hvor der kan forekomme faldgruber.

Overvej også det bedste mobilabonnement

En anden ting, du skal overveje, er selve abonnementet, og her er der en del selskaber der tilbyder abonnementer specielt rettet mod børn, og ikke mindst deres forældre, og omfanget af abonnementet bør være i overensstemmelse med det forbrug barnet reelt har, eller det du som forælder ønsker at dit barn skal have.

De bedste abonnementer til børn indeholder en del forskellige ting der er brugbare i hverdagen, nemlig direkte forældrekontrol, en spærring for køb af ekstra data – så det ikke løber løbsk, en spærring for opkald til 90 numre, en spærring for indholds-sms og mms og en spærring for udlandstelefoni.

De ovenstående eksempler viser at der er mange steder hvor barnet – og ikke mindst dig som forælder kan komme på afveje, og det er derfor absolut brugbart at du fra starten sætter klare grænser både teknisk og i forhold til barnets brug af telefon, men når der er styr på det, så kommer I faktisk langt for 100 kr. om måneden.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here