Julen er en skøn tid, hvor de fleste familier gør plads i kalenderen til julehygge. Det kan være, at I har helt bestemte juletraditioner i familien, som I altid plejer at lave i december måned. Det kan dog også være, at I mangler inspiration til nye og hyggelige juleoplevelser for hele familien. Her i artiklen får I inspiration til juleoplevelser, hvor hele familien kan være med. Måske får I en helt ny juletradition i familien.

Julehygge med familien

Nogle gange behøver du ikke at gøre det store ud af juleaktiviteterne sammen med familien. Det vigtigste er, at I er sammen, og at I har tid til hygge og nærvær. I kan bage hjemmebagte boller, som nydes, mens I ser en god julefilm sammen. Hele familien vil nyde at spise lune boller og drikke varm kakao, mens sneen daler ned udenfor.

Det kan også være hyggeligt at købe matchende juletrøjer til hele familien. Juletrøjerne holder hele familien varm i en kølig tid, og samtidig spreder trøjerne julestemning i hele huset. Hvis du er løbet tør for gaveideer til juleaften, kan du vælge at give de flotte og farverige juletrøjer til hele familien i julegave. På den måde er hele familien klar, når I næste år skal holde julehygge sammen. Det vil med stor garanti sprede glæde juleaften, når familien pakker gaverne op.

Juletræsfældning

Juletræet er en stor del af julefejringen, og derfor kan det for nogle mennesker tage lang tid at vælge det helt rette træ. Det kan være, at I endnu ikke har prøvet at være hele familien afsted på juletræsfældning. Det kan dog være en hyggelig oplevelse for hele familien i den smukke danske natur. Både unge som gamle kan være med til at kigge på juletræer. Sammen kan I nyde den friske luft, mens I bliver enige om, hvilket juletræ der er pænest.

Ved nogle juletræsplantager er det også muligt at få en tur i hestevogn. Det kan være en god måde at opleve nye områder sammen som familie. Andre juletræsplantager sælger også både æbleskiver og gløgg på deres gård. Når I har fundet og fældet det flotteste juletræ i plantagen, kan I nyde varme æbleskiver og gløgg. Sammen kan I få en hyggelig dag med flot natur og varme æbleskiver.

Småkagebagning

Hvis I mangler en idé til en hyggelig juleaktivitet for hele familien, kan I bage lækre julesmåkager sammen. Selv de helt små kan være med til at bage julesmåkager. De kan være med til at trille og forme småkagerne. Desuden kan det være, at bedsteforældrene har nogle gode familieopskrifter på julesmåkager, som de vil dele med resten af familien. På den måde kan alle være med til småkagebagningen.

De ældste i familien kan også hjælpe de yngste med at rulle småkagedejen ud, så de yngste kan udforme småkagerne. Småkagebagning er altså en hyggelig juleaktivitet, hvor alle kan være med. Desuden kan I bage småkager til hele december måned, så der altid er gode småkager i skuffen, når det er blevet tid til lidt julehygge.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here